Isolering er en gratis indtægt

I mange år var isolering noget man gjorde på skrømt, fordi det jo trods alt gav en bedre varmeudnyttelse, men i dag er isolering en hel videnskab for sig selv. Med flere redskaber er det nemt at måle husets isoleringsgrad og se, hvor isoleringen er utilstrækkelig, så man med en lille isoleringsindsats kan holde meget bedre på varmen i huset.

Faktisk kan man med statens tilskudsordninger få isolering helt gratis, så der er ingen undskyldninger længere for ikke at få det gjort nu, da isoleringen nu kan give boligejere en gratis indtægt i form af (skattefrie) besparelser på varmeregningen.

Tilskudsordninger

 

Ved de fleste tilskudsordninger fra staten skal man blot gennemføre sin boligforbedring som normalt, hvorefter man indsender en kvittering for købet af materialerne og eventuelt en håndværkerregning, og derefter modtager man tilskuddet på sin bankkonto. Det kan ikke være nemmere, så det er faktisk bare med at komme i gang især på de områder, hvor man opnår 100 % tilskud til renoveringen af boligen. Man kan få tilskud indenfor disse områder:

 

  • Vinduer
  • Varmepumper
  • Cirkulationspumper
  • Varmtvandsbeholdere
  • Radiator-termostater

 

Med andre ord kan man altså købe både LED pærer, varme- og cirkulationspumper, Rockwool isolering, rørskåle, radiatorer, vinduer, termostater og meget mere og få masser af tilskud fra statens side, da der er tale om energibesparende foranstaltninger, hvilket er godt for miljøet men naturligvis også for de enkelte boligejeres økonomi. Størrelsen på energitilskuddet afhænger af flere parametre såsom boligens opvarmningsform og den valgte energiforbedring.

 

Sådan får man tilskuddet

 

Man kan ofte handle materialerne i det lokale byggemarked, hvor butikken automatisk trækker tilskuddet fra i prisen, mens materialer som isolerende rørskåle helt gratis kan afhentes i butikkerne. Der findes en 3.600 kr. tilskudsregel, og køber man energirenovering med et tilskud under denne grænseværdi, så fratrækkes prisen automatisk i butikken, men ved højere tilskud bliver beløbet udbetalt til dig til din bankkonto fra din varmeleverandør.

Når man vil efterisolere sine varmvandsrør i boligen, så kan man købe skum- eller mineraluldsisolering, og ved samlingerne anvender man isolerende rørskåle. Man kan få disse materialer helt gratis, hvis man blot rapporterer forbedringerne med billeder efter renoveringen, og man kan helt gratis få isolerede pexrør, hvis man skal udskifte mindst 25 meter rør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *